Ein heilsan til Skovlunde Frikirke

Borin fram á vígsludegnum, ið varð hildin sunnudagin 3. mei – við umboðum frá Glostrup Frikirke, Kristent Fællesskab og Måløv Frikirke.

Fra os, der til dagligt samles i Kristnastova, skal der lyde en hilsen med et hjerteligt tillykke med denne denne fine og rummelige kirkesal, som I har fået indrettet. I gamle dage holdt denne menighed jo til i Thorsgade 40 på Nørrebro, og der havde mange færinger gennem årene haft deres åndelige hjem – og derfor har der været særlige bånd imellem færinger og forsamlingen i Thorsgade. Mange færinger fik også lov til at deltage i tale og vidnesbyrd Thorsgade, selv om det ikke altid var en ubetinget succes. En ældre broder i Thorsgade ville således opmuntre en færing, som havde holdt en tale på dansk, så godt som hann kunne. Opmuntringen lød ca. sådan her: “Det gik jo meget fint. Men jeg anede ikke, at det færøske sprog lignede så meget det danske.”

Susan og jeg kom til Danmark i 1973 og startede arbejdet i Kristnastova men begyndte også at komme i Thorsgade. Vi følte os meget godt modtaget i menigheden. Vi kom selv til møderne i mange år, især søndagsmøderne. Mange venskabsbånd blev knyttet her. Men i 1989 blev vi en selvstændig menighed ude på Amager, og så har vi ikke set hinanden så ofte.

Men idag glæder vi os sammen med jer om dette sted, I har fået. Jeg tror også, at der er stærke bånd i Kristus, der fremdeles binder os sammen. Jeg fornemmer, at den færøske dialekt stadigvæk er i live, og har det godt her i Skovlunde frikirke.

Vores broder Henrik Thomsen, som vi husker med taknemmelighed til Herren, udgav for en del år tilbage en bog om “den kristne forsamlings begyndelse og virke”, som den hed i sin undertitel. Den har jeg haft stor glæde af at tage frem engang imellem. Men bogen hed “Lad os da gå ud til Ham”, som er et citat fra Hebreerbrevet 13,13 “Så lad os gå ud til Ham, uden for lejren og bære hans forhånelse. For her har vi ikke en by, som består, men søger fram til den, der skal komme.” Det er som denne Herrens mand med det store hjerte og varme smil, har villet sige noget med disse ord. At vi er et folk, som er tilsidesat til at tjene vores herre og frelser.

Nu er I, som tilhører Skovlunde frikirke, bogstavligt talt, gået uden for lejren – uden for mylderen i København. Tonerne fra Ivan Basse og det gamle orgel, som stod i Thorsgade 40, er afløst af de mange instrumenter, vi har hørt i dag. Den gamle sangbog er lagt på hylden og vi har powerpoint i stedet for. Alt dette skal man lige vænne sig til. Men ordet “lad os da gå ud til ham” er lige så relevante og aktuelle idag som før.

Da Logos Hope forleden ankom til Færøerne, fik skibet en varm velkomst i Thorshavn. En del både var sejlet ud på reden for at gå skibet i møde – i blandt dem var missionsskibet Juvel, som bliver brugt til at sejle rundt på Grønland med evangeliet. Juvel lignede en jolle ved siden af det store missionsskib Logos Hope – men sammen sejlede de to skib ind i havnen. Sådan bør det være blandt os som menigheder. I har fået en større sal – vi andre har en mindre, men lad os følges ad, indtil vi “kommer i havn.”

Vi i Kristnastova ønsker, at Guds velsignelse må hvile over dette sted og jer alle, som har deres åndelige hjem her – og at Jesus må være i centrum i alt det, som bliver gjort her i Skovlunde Frikirke.

Øssur Berghamar