Ole Ottesen, sum er trúboðari á Papua Ný Guinea er júst heima við familjuni. Hann arbeiðir sum flogskipari innan New Tribes Mission og er kendur av fleiri føroyingum – ikki minst innan NTM. Hesa grein hevur Jørn Nielsen skrivað aftan á eitt møti med Ole Ottosen.
En af mine nære, yngre venner, Ole Ottosen, som med sin yndige hustru og 3 børn er hjemme på en kort orlov fra sit virke som missionær og chefpilot på Papua New Guinea blev i søndags på et offentligt møde bedt om at besvare spørgsmålet kort og koncist indenfor 10 minutter, som dog blev forlænget til et kvarter.
Det gjorde han så, idet han ganske enkelt henviste til Jesu ord om at ”gå ud i al verden og forkynde evangeliet for al skabningen” (Mk. 16:15). Han gjorde gældende, at han havde ingen anden autoritet, intet andet mandat, end Herrens eget ord at handle på. ”Hvis dette ikke er sandt, er mit liv totalt spildt”, sagde han med overbevisning.
Senere på dagen fik han lejlighed til dele med os en ”power point” præsentation i film og billeder af sin gerning blandt unåede stammefolk på verdens næststørste ø (næst efter Grønland), som har over 800 stammer, der hver taler sit eget sprog. Han fortalte med stor bevægelse om konkrete ex på evangeliets taknemlige modtagelse hos disse stammefolk. Vi, som lyttede, var dybt berørte.
Denne mand er den samme unge mand, om hvilken hans skolelærer i Holme-Olstrup (v/Næstved) fortalte mig: ”Ole var den værste elev, jeg har haft. En skoletime begyndte typisk med, at han blev sendt udenfor døren!” Hans liv var vildt, oprørsk, talentfuldt, men bundet op af al mulig synd og syndig opfindsomhed, indtil han hørte evangeliet gennem en anden, tidligere oprører, nemlig den forhenværende bandeleder fra Brooklyn, Nicky Cruz.
Nej, han er ikke den samme. Han er forvandlet, en ny skabning i Jesus Kristus, med en ny brand i sjælen, nemlig at bringe det evangelium, som frelste ham, til unåede stammefolk. Han har før været i Næstved, og ved den lejlighed mødte han også sin gamle skolelærer m. hustru. De omfavnede hjertevarmt hinanden. Jeg håber meget, han kan komme herned endnu engang.
“Hvorfor er du på PNG?”, blev han spurgt. Ja, hvorfor er vi her? Af samme grund som Ole. At være ambassadører for Jesus Kristus eller som apostlen siger: ”Vi er sendebud på Kristi vegne, som om Gud formaner ved os; vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!
(2. Kor. 5:20). Altså: ikke for at forbedre verden, men for at bringe frelsens budskab ved Jesus Kristus til fortabte mennesker i verden. Både her og derude, som fx på Papua New Guinea.
-jn-