Í øllum orðaskiftinum um islam og muslimar heldur Jørn Nielsen frá Næstved, at vit sum kristin mugu ansa okkum ikki at fara ov harðliga fram, sum hann meinar at summi kristin gera í hesum døgum. Hetta kann vera til skaða fyri evangeliið.
Jørn Nielsen skrivar:
Der synes at være en stærk lobby til stede i Danmark blandt bekendende kristne, som har travlt med hetz mod og “informationer” om islam på en så tendentiøs måde, at jeg ikke kan lade være med at spørge: Virker det befordrende for lysten til at videregive evangeliet?
Brænder vore hjerter for deres frelse hver gang, vi møder muslimer her i landet? Prøver vi i det hele taget at kommunikere med dem? Hvad erfaringer har vi selv gjort, når vi aflægger vort vidnesbyrd overfor dem?
Eller har vi så travlt med at blive “informeret” af islam-eksperter, debattører, diverse rejseprædikanter, m.m., at vidnetjenesten har fået slagside, er blevet forkrøblet eller totalt pacificeret?
Hvad ville Herren have gjort? Paulus? Hvad gør vore missionærer i de muslimske lande? Vifter de karikaturtegninger i næsen på dem, de gerne vil vinde for Kristus? Alligevel får jeg e-mails fra kristent hold, der nærmest synes, det er helt i orden at gøre det i ytringsfrihedens navn. Ja, nogle gør sig endda lystige derover.
Min påstand er, at hvilke som helst “mærkesager”, hvor vel underbygget de end er, som skygger for missionsbefalingen, dvs. jobbet med at vinde de fortabte for Kristus, er dårlige “sager” og kan meget vel være vor sjælefjendes snedige måde at afspore os på.
Evangeliet fortjener bedre kår hos os, der er sat til at forvalte det. Konfrontationen med evangeliets fjender kommer ganske af sig selv, når evangeliet forkyndes, men lad den bare komme, hvis årsagen vel at mærke er, at evangeliet forkyndes.
Konfrontation for konfrontationens skyld fører ikke til noget.