Vón fyri tey tunglyntu

Tunglyndi er nakað mong stríðast við, eisini mong trúgvandi. Tí vóna vit, at henda stutta grein, sum Jørn Nielsen hevur sent okkum, kann vera onkrum til hjálp.

Er der håb for deprimerede kristne?

Den canadiske psykiater, John White, har skrevet herom i bogen ”The Masks of Melancholy” – herunder om tabu-emnet selvmord. Han var selv mærket af skrøbeligheder, og han har haft mange ulykkelige i behandling. Både medicinsk og ellers.

Som både læge og kristen tror han først og fremmest på åndelig rådgivning ved at vise hen til Kristus og Hans ord. Især i relation til synden, verden, ”kødet” og djævelen for så vidt dette er den skjulte årsag. En grundig Bibel-undervisning og evangeliets lærdomme om vor retfærdiggjorte stilling i Kristus sætter han højere end overfladisk pop- og oplevelseslitteratur, som han snarere advarer imod.

Jeg er enig med ham, ej mindst ud fra egen erfaring. . Jeg mindes en dyb, depressiv krise som ung på Sunnmøre i Norge. Samtidig skulle jeg forkynde ordet, så det var slemt. En erfaren forkynder satte sig hos mig og læste højt fra Klages. kap. 3, som siden har fulgt og båret mig.

Jeg lyttede til udtryk, jeg kunne identificere med mig: om ”det tykkeste mulm” – om at ”bo i mørke” – om ”tunge lænker” – om det suk, der også var mit: ”Min livskraft, mit håb til Herren er ude…” – Men der blev læst videre: ”Det lægger jeg mig på sinde, derfor vil jeg håbe: Herrens miskundhed er ikke brugt op…..det er godt at håbe i stilhed på Herrens frelse….” (Læs selv de gode ord fra v. 21).

Med ”håb” tænker vi som regel på noget fremtidigt. Noget eskatologisk, som det hedder. Men nu tales der om håb midt i håbløsheden. Her og nu. Selv ønskede jeg mig ofte på bunden af en af de norske fjorde. Jeg lærte efterhånden gradvis, at der er håb. De sortklædte tilskikkelser var kun profetiske vink om, at nye velsignelser var undervejs, og at de mørke skyer ville briste. Menighedens historie har sine nedbøjede mænd, inkl. en Paulus. Han vidner om , at håbløshed ikke er nogen hindring for en ny erfaring af Herren som opstandelsens Gud. Se 2. Kor. 1:9.

”Our extremity is God´s opportunity” (vor nød er Guds gunstige anledning), siges det. Amen, ja amen! Derfor fat mod. Du har Kristus og Hans store nåde at have håbet i, og du skal derfor ikke beskæmmes.

-jn-